Selvom planerne forlængst er godkendt af Roskilde Kommune, så har projektet ført en stille tilværelse.
Men nu bekræfter Reitan Ejendomsudvikling, firmaet bag Rema 1000 , at butikken er godt på vej.
- Vi er blevet oplyst, at vi får byggetilladelsen indenfor fjorten dage. Når den er i vores hænder, så kan vi gå i gang med at grave inden årets udgang. Det skulle meget gerne betyde en åbning i det sene forår. Det kommer selvfølgelig også an på vinteren, men vi er fortrøstningsfulde, siger Jan Poulsen fra Reitan Ejendomsudvikling.